Rapport om formidlingsprovision lægger op til stramninger over for provisionsbetalinger

Det skal være slut med at opkræve formidlingsprovisioner fra kunder, der ikke selv aktivt investerer deres penge, men indgår en porteføljeplejeaftale. Det er oplægget fra den arbejdsgruppe, som netop har afleveret deres rapport om fordele og ulemper ved forskellige alternative honorarmodeller. 

”Fremover kommer der til at gælde klare regler for, hvornår bankerne må modtage formidlingsprovisioner, og der bliver meget mere åbenhed og gennemsigtighed om omkostningerne ved investeringsforeningsbeviser. Det er til gavn for alle private investorer. Det handler om at finde en god balance, hvor kunderne på den ene side kan få ordentlig rådgivning, når de selv vil investere og på den anden side ikke betaler for noget de ikke får," siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen.  

Med rapporten lægger arbejdsgruppen op til, at forbuddet mod formidlingsprovision på aftaler om porteføljepleje også kommer til at gælde aftaler om puljepensionsordninger. Forbuddet mod formidlingsprovision i porteføljeplejeordninger betyder, at 35 procent af de nuværende kunder vil slippe for den ekstra udgift. Opgjort på formuernes størrelser svarer det til knap 50 pct. Det kan give årlige besparelser på i gennemsnit knap 3.000 kr., hvis man for eksempel har en halv million i investeringsforeningsbeviser. 

"Det er vigtigt, at der i de selvforvaltede ordninger er ordentlig rådgivning af kunderne, og at produkterne er gode og letforståelige. Jeg vil invitere branchen til en drøftelse af, hvordan vi får fastsat nærmere retningslinjer, så vi sikrer dette samtidig med at der kan blive et større udbud af mere gennemskuelige produkter med lavere omkostninger” siger Troels Lund Poulsen. 

Rapport fra arbejdsgruppen om honorarmodeller

Kontakt: Kim Bové 91 33 70 15.

Fakta

I foråret 2014 nedsatte den daværende erhvervs- og vækstminister arbejdsgruppen om alternative honorarmodeller, der har haft til opgave at belyse den europæiske regulering, danske og udenlandske honorarmodeller og den danske model for oplysning om omkostninger. Det skete i lyset af, at der i 2014 blev opnået enighed i EU om MiFID II-direktivet, der indebærer en væsentlig revision af de hidtil gældende regler om bl.a. investorbeskyttelse ved værdipapirhandel. 

Dansk Aktionærforening, Finansrådet, Forbrugerrådet, Investeringsfondsbranchen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt Erhvervs- og Vækstministeriet har deltaget i arbejdsgruppen.

Eksempler på omkostninger til formidlingsprovision for den enkelte investor

Med en gennemsnitlig procentsats for formidlingsprovision på 0,57 vil udgiften til formidlingsprovision stige med formuens størrelse, jf. beregningerne for første års provisionsbetalinger.

Formidlingsprovisionens betydning for den enkelte investor vil endvidere stige over tid, fordi der er en rentes rente effekt, jf. beregningerne for effekten efter 7 år.

Eksempel på investors provisionsbetalinger ved en formidlingsprovisionssats på 0,57 pct.

Kilde: Rapport fra arbejdsgruppe om alternative honorarmodeller (2015). 

Som det fremgår af boksen, vil en investor med fx 500.000 kr. i investeringsforeningsbeviser over en periode på 7 år i alt komme til at betale 21.740 kr. i formidlingsprovision. 

Hvis der indføres forbud mod at modtage provisioner, vil det beløb, som investor ikke længere vil skulle betale i provisioner, kunne anvendes til fx rådgivning betalt på anden måde, fx som timebetaling til en bank eller anden rådgiver.