For at dæmme op for skattely nedsatte regeringen i november 2013 en tværministeriel task force mod skattely. Samtidig nedsatte regeringen et udvalg for styrket branche- og rådgiversamarbejde, som skulle udarbejde anbefalinger til god grænseoverskridende skatterådgivning. Målet var henholdsvis at komme med anbefalinger til skærpede regler mod skattely samt i samarbejde med rådgiverbranchen at udarbejde fælles anbefalinger for god grænseoverskridende skatterådgivning.
De fælles anbefalinger er på plads, og den tværministerielle task force er klar med sine anbefalinger. På den baggrund er regeringen klar med en samlet pakke med flere initiativer, som skal bidrage til at dæmme op for skattely.
Skatteminister Benny Engelbrecht:
Den tværministerielle task force konkluderer blandt andet, at skattely bedst bekæmpes internationalt. Derfor lægger regeringen i sit udspil op til en offensiv dansk indsats på internationalt niveau. Først og fremmest vil regeringen arbejde for, at automatisk informationsudveksling om bankoplysninger og pengeoverførsler indføres som global standard.
Såkaldte kommanditselskaber vil også blive omfattet af registret, som udvikles i løbet af 2015.
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen:
Med henblik på bekæmpelse af forsøg på hvidvask gennem danske selskaber, vil regeringen også styrke hvidvasktilsynet i Erhvervsstyrelsen væsentlig. Det styrkede hvidvasktilsyn vil indebære flere kontroller af virksomheder og styrkede redskaber i form af mulighed for uanmeldte kontrolbesøg.
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen:
"Da DR sidste år kørte sin dokumentarserie ’I skattely’, var der mange, inklusiv mig selv, der blev både overraskede og forargede over de afsløringer, som vi blev præsenteret for. Det gælder også i branchen selv, hvor langt hovedparten opfører sig helt efter bogen. Derfor har der også været bred opbakning til at udarbejde de anbefalinger, som vi nu kan præsentere samlet. Jeg håber – og forventer også – at anbefalingerne vil blive fulgt rundt om i landet af revisorer, advokater og andre rådgivere. Det kræver – som udvalget også har understreget – en vedvarende og fokuseret kommunikationsindsats."
Skatteministeren vil nu indkalde Folketingets partier til forhandlinger.
