Transparensdirektivet sætter fælles EU-regler for, hvilke oplysninger børsnoterede selskaber skal give til offentligheden. Det danske formandskab leder forhandlingerne af direktivet, og har netop fået mandat i ministerrådet til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet. Aftalen i ministerrådet skal primært lette de administrative byrder ved at fjerne flere oplysningskrav, herunder fx kravet om offentliggørelse af kvartalsmeddelelser.
En fjernelse af kravet om kvartalsmeddelelser vil særligt kunne lette små og mellemstore virksomheders adgang til at rejse kapital og gennemføre investeringer, hvilket vil kunne understøtte den økonomiske udvikling i EU. Børsnoterede selskaber vil fortsat kunne vælge at offentliggøre kvartalsmeddelelser.
Reglerne søger at ramme den rette balance mellem behovet for oplysninger til investorerne og behovet for ikke at pålægge selskaberne unødvendige administrative byrder. Selv om det generelle formål er at mindske de administrative byrder, skærpes oplysningskravene også på visse områder. Fremover vil investorer således i højere grad end i dag skulle oplyse om besiddelser af potentielle ejerandele i børsnoterede selskaber, således at såkaldt skjult ejerskab kan undgås. Dette vil øge gennemsigtigheden i markedet til gavn for investorerne.
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager:
Jeg er meget tilfreds med, at formandskabet har nået en balanceret aftale om at styrke oplysningskravene, når det gælder ejerandele i børsnoterede selskaber, mens vi på den anden side fjerner krav om kvartalsmeddelelser. På den måde fokuserer vi oplysningskrave til det centrale, samtidig med at vi letter nogle af de administrative byrder for virksomhederne.
Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn:
Det er positivt, at de nye regler letter de administrative byrder for virksomhederne. Samlet set vil reglerne gøre det mere attraktivt at være et børsnoteret selskab. Det vil understøtte virksomhedernes mulighed for at rejse kapital og bidrage til vækst og beskæftigelse i EU.
De nye regler sætter endvidere en fælles ramme for de administrative sanktionsmuligheder i medlemslandene for udstedere og investorer, som overtræder reglerne, så fx bødestørrelserne fremadrettet ikke vil være så forskellige, som tilfældet er i dag.
Det danske formandskab afventer nu, at Europa-Parlamentet tager stilling til forslaget, før der tages fat på forhandlingerne om de endelige regler på området.