Bedre adgang til risikovillig kapital i EU

Publiceret 29-06-2012

Det danske EU-formandskab har opnået en aftale om bedre adgang til risikovillig kapital i EU. Dermed er der skabt enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om endnu to initiativer i Akten fra Det Indre Marked, som skal hjælpe EU tilbage på vækstsporet.

Den europæiske patentreform udgør et væsentligt bidrag til den europæiske vækst og konkurrenceevne-dagsorden og det danske formandskabs har siden 1. januar 2012 arbejdet intenst på at få enderne til at mødes. I forhandlingernes sidste fase var det eneste udestående spørgsmål, hvor det fælles europæiske patentdomstolssystems centrale førsteinstansafdeling skulle placeres.

Med beslutningen om, at placere den centrale afdeling i Paris, men samtidig at oprette specialiserede sektioner i München og London, lykkedes det at finde en løsning som alle de deltagende lande kunne støtte. Dermed er mere end tre årtiers forhandling nået til en afslutning.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn:

Patentreformen har været den allerhøjeste prioriteret for os under det danske EU-formandskab, og at det i dag er lykkedes at få en aftale i hus er måske det danske EU-formandskabs største sejr. Det er derfor en stor tilfredsstillelse, at det efter mere end 30 års forhandling endeligt er lykkedes at bryde isen og opnå en aftale.
Dagens aftale betyder, at hele den europæiske patentreform falder på plads. Dermed realiseres betydelige økonomiske besparelser og administrative forenklinger for europæiske virksomheder over en bred kam. Kommissionen har regnet ud, at der bliver tale om besparelser på over 90 % af prisen i dag for de virksomheder, der ønsker, at deres patentbeskyttelse skal dække alle de 25 deltagende lande. 
Som situationen er i dag er det mere end ti gange så dyrt at udtage patenter i EU som i fx USA – og billedet er endnu mere skævt hvis man fx sammenligner med Kina. Med gennemførelse af reformen rettes der op på denne skævhed, og det gøres markant lettere at udtage og forsvare patentrettigheder i Europa.
De fordele, der ligger i reformen, kan forhåbentligt bidrage til at flere griber mulighederne for strategisk og kommercielt at benytte IPR-systemet til gavne for europæisk vækst og beskæftigelse.
Den fælles patentdomstol vil indebære betydelige fordele for dansk erhvervsliv og dermed gavne vækst og beskæftigelse. Jeg vil til efteråret indbyde alle Folketingets partier til en drøftelse om den videre proces med at ratificere aftalen.