Finanstilsynets har udpeget Nordea Kredit som en dansk SIFI pr. 2. januar 2017, og Nordea Kredit skal derfor opfylde et SIFI-bufferkrav på 1,5 pct. SIFI-bufferkravet indfases gradvist i perioden 2017-2019, således at SIFI-bufferkravet for Nordea Kredit er 0,9 pct. i 2017, 1,2 pct. i 2018 og 1,5 pct. i 2019.
De danske og færøske SIFIer er således følgende: Danske Bank A/S, Nykredit Realkredit A/S, Nordea Kredit Realkreditaktieselskab, Jyske Bank A/S, Sydbank A/S, DLR Kredit A/S, BankNordik, Eik Banki og Norðoya Sparikassi.
SIFI-bufferkravet og sammenhængen til instituttets systemiskhed, der beregnes af Finanstilsynet i forbindelse med udpegningen af SIFIer, fremgår af tabel 1 og 2 nedenfor.
Tabel 1 – SIFI-bufferkrav for 2017 for danske SIFIer
| |
Systemiskhed
|
Institutter
|
SIFI-bufferkrav
|
|
Kategori 1
|
≤ 5
|
DLR Kredit A/S (1,9)
Sydbank A/S (3,6)
|
1,0 pct.
|
|
Kategori 2
|
[5-15[
|
Jyske Bank A/S (9,6)
Nordea Kredit Realkreditaktieselskab (6,0)
|
1,5 pct.
|
|
Kategori 3
|
[15-25[
|
Nykredit Realkredit A/S (19,2)
|
2,0 pct.
|
|
Kategori 4
|
[25-35[
|
-
|
2,5 pct.
|
|
Kategori 5
|
≥ 35
|
Danske Bank A/S (36,0)
|
3,0 pct.
|
Anm.: Tallene i parentes angiver instituttets systemiskhed, beregnet af Finanstilsynet, på baggrund af årsregnskabet fra 2015. SIFIernes systemiskheden er offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside.
Tabel 2 – SIFI-bufferkrav for 2017 for færøske SIFIer
| |
Systemiskhed
|
Institutter
|
SIFI-bufferkrav
|
|
Kategori 1
|
≤ 5
|
-
|
1,0 pct.
|
|
Kategori 2
|
[5-15[
|
Norðoya Sparikassi (5,6)
|
1,5 pct.
|
|
Kategori 3
|
[15-25[
|
Eik Banki P/F (18,6)
P/F BankNordik (23,8)
|
2,0 pct.
|
|
Kategori 4
|
[25-35[
|
-
|
2,5 pct.
|
|
Kategori 5
|
≥ 35
|
-
|
3,0 pct.
|
Anm.: Tallene i parentes angiver instituttets systemiskhed, beregnet af Finanstilsynet, på baggrund af årsregnskabet fra 2015. SIFIernes systemiskheden er offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside.
SIFI-bufferkravet skal opfyldes med samme procentvise krav på konsolideret niveau for koncernen samt på individuelt niveau for hvert enkelt pengeinstitut og realkreditinstitut, der indgår i koncernen.
Kravet vil blive gradvist indfaset i perioden 2017-2019 i overensstemmelse med tabel 3.
Tabel 3 – Indfasning af SIFI-bufferkrav (pct.)
| |
2017
|
2018
|
2019
|
|
Kategori 1
|
0,6
|
0,8
|
1,0
|
|
Kategori 2
|
0,9
|
1,2
|
1,5
|
|
Kategori 3
|
1,2
|
1,6
|
2,0
|
|
Kategori 4
|
1,5
|
2,0
|
2,5
|
|
Kategori 5
|
1,8
|
2,4
|
3,0
|
Kravene skal sikre, at danske SIFIer i højere grad kan absorbere tab, da en afvikling af et SIFI kan påvirke hele den finansielle sektor og realøkonomien. Kravene er således fastsat for at understøtte den finansielle stabilitet i Danmark og på Færøerne.
SIFI-bufferkravet skal opfyldes med egentlig kernekapital (CET1), der er den mest tabsabsorberende kapitalform i institutternes kapitalgrundlag.
SIFI-bufferkravet finder anvendelse på alle instituttets eksponeringer.
Erhvervsministeren vil hvert år vurdere SIFIernes SIFI-bufferkrav på baggrund af Finanstilsynets årlige beregning af institutternes systemiskhed. Hvis et SIFI bliver mere eller mindre systemisk, vil instituttets SIFI-bufferkrav blive justeret i overensstemmelse med modellen, som fremgår af tabel 1. Instituttet skal leve op til et eventuelt højere krav ved udgangen af det pågældende år, der er ændringer i dets systemiskhed.
Kontaktperson: Presserådgiver Lars Erik Skovgaard, tlf.: 91 33 70 17, las@evm.dk.