1. januar og 1. juli. Det er fremover de to dage, hvor hovedparten af den erhvervsrettede lovgivning træder i kraft. Dermed bliver det lettere at drive virksomhed.
"Regeringen ønsker, at det skal være lettere og billigere at drive virksomhed i Danmark. Et led heri er at gøre det nemmere for virksomhederne at holde sig orienteret om nye regler. Og det er netop, hvad vi opnår, ved at samle den erhvervsrettede lovgivning på to faste dage", siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen.
Fremover kan virksomhederne en måned før de to datoer gå ind på Virk.dk, som er virksomhedernes indgang til offentlige myndigheder, og se, hvilke love og bekendtgørelser, der træder i kraft.
”Fremover kan virksomhederne groft sagt bruge de 363 dage til at drive virksomhed og så ved de, at de skal holde øje med nye regler den 1. januar og den 1. juli,,” siger han
Ordningen træder i kraft den 1. oktober i år, og herefter skal nye erhvervsrettede regler og love som udgangspunkt træde i kraft på en af de to datoer. Der kan være undtagelser, fx særligt hastende skattelovgivning eller hvis en bestemt dato er et krav fra EU, men undtagelserne bliver vurderet i regeringens Økonomiudvalg, så der ikke bliver flere end højst nødvendigt.
Både Holland og England har allerede indført lignende ordninger.
Kontakt: Presseansvarlig Martin Hein, 91 39 94 55
Fakta om faste ikrafttrædelsesdatoer
Med virkning fra 1. oktober 2015 indføres to årlige ikrafttrædelsesdatoer i Danmark, således at lovforslag på lovprogrammet og bekendtgørelser, der sendes i høring herefter, som hovedregel skal træde i kraft enten den 1. januar eller 1. juli, såfremt de har direkte konsekvenser for erhvervslivet.
For at gøre det så let og overskueligt som muligt for virksomhederne vil al information om ikrafttrædelse af love og bekendtgørelser blive samlet på Virk.dk, som er virksomhedernes indgang til offentlige myndigheder.
Fire uger før ikrafttrædelsesdatoen offentliggøres en oversigt på Virk.dk over love og bekendtgørelser, der træder i kraft på den kommende dato.
Oversigten suppleres med korte forklarende tekster til de enkelte love og bekendtgørelser, der beskriver de centrale krav og ændringer. Samtidig offentliggøres en oversigt over regulering, der forventes at træde i kraft på den efterfølgende ikrafttrædelsesdato. Det samme gælder regulering, der træder i kraft på andre datoer end 1. januar og 1. juli i overensstemmelse med undtagelsesmulighederne.
Love og bekendtgørelser med direkte konsekvenser for erhvervslivet omfatter blandt andet skatter, afgifter og tilskud mv., administrative konsekvenser og øvrige konsekvenser, som har direkte effekt på erhvervslivet.
Der vil dog være situationer, hvor det er vanskeligt eller meget uhensigtsmæssigt at efterleve kravet om faste ikrafttrædelsesdatoer. Det kan for eksempel være regulering af særlig hastende eller ekstraordinær karakter (fx skatte- og afgiftsindgreb, regulering af produkter eller lignende, som udgør betydelig risiko for befolkningen og regulering af husdyrsygdomme), eller implementering af EU-regler, der skal træde i kraft på et bestemt tidspunkt, eller hvor det vil være en ulempe for de danske virksomheder at vente.
Der er tale om en ny ordning. Når folketingsåret er omme, vil der derfor blive foretaget en evaluering af, om den fungerer efter hensigten, eller om der er behov for justering.