Den kontracykliske buffer har til hensigt at styrkede kreditinstitutternes modstandskraft i perioder, hvor systemiske risici stiger. Det vil typisk være i perioder med høj kreditvækst. Når tiderne skifter, og det finansielle system udsættes for stress, kan bufferen frigives igen. Det vil kunne bidrage til at understøtte kreditudbuddet i kriseperioder.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter en kontracyklisk buffersats hvert kvartal. Rammerne for buffersatsen indfases gradvist frem mod 2019, således at buffersatsen maksimalt kan sættes til 0,5 pct. i 2015, 1,0 pct. i 2016, 1,5 pct. i 2017, 2,0 pct. i 2018 og 2,5 pct. i 2019. Herefter vil buffersatsen som udgangspunkt kunne fastsættes mellem 0 og 2,5 pct. Buffersatsen kan dog også i særlige situationer sættes højere end 2,5 pct. Buffersatsen fastsættes med udgangspunkt i en referencesats baseret på udlån set i forhold til BNP i Danmark. Herudover kan andre relevante indikatorer inddrages med henblik på en helhedsvurdering af risikobille-det.
Det Systemiske Risikoråd har på sit møde den 16. december 2014 anbefalet, at buffersatsen fastsættes til 0 pct. i første kvartal 2015.
Der vurderes ikke at være grundlag for at anlægge en anden vurdering af situationen end Det Systemiske Risikoråd. Den kontracykliske buffersats i Danmark fastsættes derfor til 0 pct. fra den 1. januar 2015. Buffersatsen vil gælde 12 måneder efter, den er fastsat, dvs. fra den 1. januar 2016.
Buffersatsen gælder for krediteksponeringer i Danmark. Danske kreditin-stitutter, der har eksponeringer i lande inden for EU eller lande, EU har indgået aftale med på det finansielle område, skal benytte de pågældende landes buffersatser op til 2,5 pct.
I Sverige er der fastsat en buffersats på 1 pct. for de svenske eksponerin-ger gældende fra 13. september 2015. I Norge er der fastsat en buffersats på 1 pct. for de norske eksponeringer gældende fra 30. juni 2015. Danske kreditinstitutter skal benytte disse satser for krediteksponeringer i Sverige og Norge fra de pågældende datoer.