Tempo er altafgørende i en forandret verden, hvor konkurrencen er skruet helt op. Her må Danmark ikke sakke bagud.
Derfor har regeringen en stærk ambition om, at det skal være langt nemmere og hurtigere for produktionsvirksomheder at kunne stikke spaden i jorden.
Kommuner i hele landet har ansøgt om at huse en ny industripark, og nu er regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne og Socialistisk Folkeparti enige om, hvor et udvalgt antal kommende industriparker skal ligge.
Pressen inviteres derfor til pressemøde, hvor regeringen og aftalekredsen vil løfte sløret for lokationerne. Fra regeringen deltager erhvervsminister Morten Bødskov, by-, land- og kirkeminister Morten Dahlin samt klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Tid: Tirsdag d. 28. oktober kl 09.30.
Sted: Folketinget – pressemødet afholdes i Vandrehallen foran Folketingssalen.
Tilmelding er nødvendig og skal ske til presserådgiver Nikolaj Harding på nikhar@em.dk.