Danmark har i mange år stået stærkt internationalt, når det kommer til udførelse af klinisk forskning, hvor patienter får adgang til de nyeste lægemidler og teknologi.
Men den globale konkurrence er stigende. Flere lande har i dag opbygget en viden og infrastruktur, der gør, at de kan udføre klinisk forskning af høj kvalitet.
Derfor blev der i forbindelse med den daværende regerings Life Science-strategi fra 2021 nedsat en arbejdsgruppe på tværs af myndigheder, sundhedsvæsenet, universiteter, patientforeninger, life science virksomheder og interesseorganisationer, der skulle afdække barriererne for klinisk forskning i Danmark og komme med anbefalinger til, hvordan rammerne for klinisk forskning kan styrkes.
Anbefalingerne ligger nu klar i en ny rapport. Arbejdsgruppen har identificeret tre centrale indsatsområder for at styrke den kliniske forskning i Danmark. Det omfatter bl.a. at sikre effektive administrative processer for igangsætning og gennemførelse af klinisk forskning samt at udnytte de mange muligheder, som ligger i anvendelse af nye teknologier og data i forskningsprocessen.
Erhvervsminister Morten Bødskov udtaler:
Danmarks placering inden for klinisk forskning er med til at understrege vores internationale styrkeposition indenfor life science. Men hvis vi også i fremtiden skal kunne konkurrere på øverste hylde internationalt, og samtidig skabe bedre sundhed for borgerne, er der derfor behov for, at vi løbende ser på, hvordan vi styrker rammerne for klinisk forskning. Jeg er derfor glad for at have fået anbefalingerne fra arbejdsgruppen, som jeg nu vil dykke nærmere ned i.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund udtaler:
Det er langt fra en selvfølge, at vi i Danmark kan tilbyde opsporing og behandling af høj kvalitet til patienter på landets hospitaler. Det er resultatet af en lang tradition for stærk klinisk forskning, som i et internationalt perspektiv ligger helt i top. Den position skal ikke sættes over styr, og derfor skal vi sikre gode rammer for forskere og virksomheder i den kliniske forskning. Jeg ser frem til at dykke ned i anbefalingerne fra arbejdsgruppen.
Formand for Danske Regioner Anders Kühnau udtaler:
Det er vigtigt at styrke den kliniske forskning, så vi kan sikre den bedst mulige behandling og flere sunde leveår for danskerne i fremtiden. I dag er der desværre flere sygdomsområder, der ikke er genstand for den nødvendige forskning. Det betyder, at vi mangler viden og effektive behandlinger på områder, hvor mange danskere er berørte. Samtidig er forskning vigtig for rekruttering af sundhedspersonale, og vi kan med forskning bidrage til at finde kloge løsninger på arbejdskraftsudfordringen.
Omdrejningspunktet for arbejdsgruppen har primært været på klassisk klinisk forskning, men berører også sundhedsforskningen bredt fx implementering, forebyggelse og sundhedsfremme, diagnostik og organiseringen af sundhedsvæsnet. Formålet er at sikre, at Danmark også i fremtiden er et attraktivt land at bedrive klinisk forskning i.