Pressemødet handler om regeringens hovedstadsudspil, der koncentrerer sig om i alt fire fokusområder:
- Plads til flere borgere.
- Et konkurrencedygtigt hovedstadsområde med vækst og viden.
- Effektiv og smart mobilitet.
- Et aktivt, levende og grønt hovedstadsområde.
Et centralt element i udspillet er moderniseringen af Fingerplanen, der er det landsplandirektiv, som sætter rammerne for bl.a. by- og erhvervsudvikling i hovedstadsområdet, og som regeringen har fået ændringsforslag til fra næsten samtlige 34 kommuner i hovedstadsområdet.
Ud over erhvervsministeren deltager desuden transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen på pressemødet. Pressen er velkommen til at stille op allerede fra kl. 8.00.
Der er sikkerhedsafspærringer, som skal respekteres, og der må forventes baggrundsstøj på cirka 70 dB, men der vil være mulighed for lyd via pressedrop.
Læs kommissoriet for arbejdet med regeringens hovedstadsudspil her
For tilmelding og yderligere oplysninger kontakt:
- Presserådgiver i Erhvervsministeriet, Ditte Vibe Petersen: 91 33 70 97 eller divipe@em.dk
- Pressechef i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Mia Josiassen: 72 26 70 75 eller mij@trm.dk
- Pressesekretær i Miljø- og Fødevareministeriet, Jakob Møller Volf: 91 33 47 94 eller jamvo@mfvm.dk