Særlig rådgiver til erhvervsministeren

Publiceret 05-12-2016

Jes B. Christensen er blevet ansat som ny særlig rådgiver for erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Jes B. Christensen skal bistå erhvervsministeren med kommunikation og rådgivning.  Jes B. Christensen kommer fra en stilling som ansvarlig for Public Affairs og Internationale Relationer i energikoncernen SE (tidligere SydEnergi), der også inkluderer televirksomheden Stofa.

"Jeg glæder mig til at arbejde for erhvervsminister Brian Mikkelsen, og være med til at fremme vækst og gode vilkår for dansk erhvervsliv, så vi kan skabe nye arbejdspladser og tryghed for familierne. Jeg ser særligt meget frem til at beskæftige mig med den digitale omstilling, som bliver en meget vigtig dagsorden for erhvervslivet de kommende år," siger Jes B. Christensen

Jes B. Christensen er uddannet cand.polit. fra KU og har en MBA fra AVT Business School. Han har tidligere være CEO i Fjernvarmeindustrien og arbejdet i Udenrigsministeriet, hvor han senest var udstationeret på ambassaden i Beijing.

For yderligere information kontakt Rasmus Holm Thomsen m: 91 39 94 55, e: rht@evm.dk.