Stort potentiale for dansk iværksætteri

01-06-2023

Dansk iværksætteri står på et godt fundament. De seneste 20 år har det danske økosystem for iværksættere oplevet en markant udvikling, men den verden, som danske iværksættere skal operere i for at udvikle sig til vækstsucceser, står ikke stille. Hvis Danmark fortsat skal kunne udvikle nye virksomheder, der kan blive globale spillere og bidrage til vækst, innovation og nye job i Danmark, skal vi have greb om udfordringer og potentialer for fremtiden.