De fem finalister har alle i helt særlig grad medvirket til at skabe en positiv effekt for deres lokalsamfund til inspiration for andre.
De fem finalister er:
- Røsnæs Udvikling & Beboerforening
- Fiskeriets Hus i Bagenkop på Langeland
- Formanden for Stouby og Omegns Lokalråd
- Virksomheden STRANDET i Thy
- Geopark Det Sydfynske Øhav
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Finalisterne til Landdistriktsprisen er ildsjæle og initiativer, der skaber samarbejde og udvikling i lokalsamfundet. De er desuden alle sammen forbilledlige eksempler på det store lokale engagement, som det er vigtigt, vi tager os tid til at hylde.”
Finalisterne til landdistriktsprisen er nomineret af Det rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen.
Formand for Det rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen Finn Jorsal:
”Det var et meget stærkt felt af indstillede kandidater til Landdistrikts-prisen i år. Det vidner jo om, at der bliver gjort rigtig meget i landdistrikterne for at styrke udviklingen lokalt. De fem finalister, vi endte med at nominere, skiller sig dog ud på den måde, at de i særlig grad har formået at skabe en mærkbar effekt for deres lokalsamfund.”
Vinderen af Landdistriktsprisen 2019 bliver kåret af erhvervsminister Simon Kollerup på Landdistriktskonferencen, der afholdes den 28. oktober 2019 på Vingsted Hotel og Konferencecenter i Bredsten.
For mere information
- Kontakt Erhvervsstyrelsen for spørgsmål om Landdistriktsprisen (tlf. 35291137 eller jannag@erst.dk).
- Kontakt Erhvervsministeriets presserådgiver Ditte Vibe Petersen med spørgsmål til erhvervsminister Simon Kollerup (tlf. 91337097 eller divipe@em.dk)