Invitation til pressemøde: Digitalt Vækstpanel præsenterer anbefalinger

Publiceret 04-05-2017

Digitalt vækstpanel fremlægger på tirsdag sine anbefalinger til, hvordan politikere og myndigheder kan skabe optimale rammer for at Danmark og dansk erhvervsliv kan udnytte den digitale omstilling.

På pressemødet vil formanden for Digitalt Vækstpanel, Niels B. Christiansen, gennemgå anbefalingerne for erhvervsminister Brian Mikkelsen og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind samt for pressen.

Pressemødet finder sted tirsdag den 9. maj kl. 11-12:30 hos Dansk Metal (i kantinen), Molestien 7 2450 København SV. 

Der vil være adgang til lokalet fra kl 10.30.

Panelets øvrige medlemmer vil ligeledes være til stede på pressemødet.

Det vil være muligt at lave interviews med ministre samt formand og paneldeltagere.

For TV/radio: Der vil være mulighed for at benytte udtag fra lydanlæg ifbm pressemødet.

For yderligere spørgsmål og kontakt:

Presserådgiver Rasmus Holm Thomsen – rht@em.dk / 91 39 94 55