Danmark har været et af de mest digitaliserede samfund i verden i en årrække, og vi har dermed et godt udgangspunkt. Men andre lande rykker kraftigt på den digitale dagsorden, og før vi får set os om, risikerer vi at blive overhalet indenom af flere andre lande.
Derfor afleverer Digitalt Vækstpanel 33 anbefalinger til regeringen inden for fire områder:
Formand for Digitalt Vækstpanel Niels B. Christiansen:
”Den digitale transformation er i fuld gang, og vi har et godt udgangspunkt i Danmark for at gribe mulighederne og udnytte vores digitale styrkepositioner. Men det kræver, at vi er proaktive, for hvis vi ikke handler hurtigt nok, risikerer vi at miste arbejdspladser og konkurrenceevne. Anbefalingerne fra Digitalt Vækstpanel favner bredt og udstikker en ambitiøs kurs for at udvikle og styrke Danmark som en digital frontløber til gavn for det danske samfund og alle danskere.”
Erhvervsminister Brian Mikkelsen:
”Jeg deler Digitalt Vækstpanels ambitionsniveau om, at Danmark skal være en digital frontløber, som er blandt de hurtigste og dygtigste til at tage ny teknologi til os, og hvor vi samtidigt får alle danskere med. Nu er det regeringens tur til at gøre panelets vision til virkelighed. Derfor vil vi til efteråret lancere en samlet regeringsstrategi for Danmarks digitale vækst på baggrund af panelets anbefalinger.”
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind:
”Den digitale fremtid rummer mange muligheder, som vi skal være klar til at gribe. Vi skal være den mest teknologiparate befolkning med højt vidensniveau og stor fleksibilitet, så vi bedst kan gribe mulighederne. Her spiller et uddannelsessystem og forskning i verdensklasse en helt central rolle. Digitalt Vækstpanels anbefalinger er et vigtigt indspark i arbejdet med at fastholde os i den digitale front, og jeg glæder mig til at se nærmere på dem.”
Rapport med anbefalinger Digitalt Vækstpanel
Faktaark - digitalisering kan skabe store gevinster
Faktaark - ny teknologi vil revolutionere Danmark
Kontaktperson: Pressechef, René Gyldensten: 91 33 70 15, rgy@em.dk.