Den nordisk-baltiske region som digital frontløber

Publiceret 25-04-2017

De nordisk-baltiske lande vil styrke samarbejdet om digitalisering for at udnytte regionens digitale styrker til økonomisk vækst og bedre velfærd. Det var konklusionen på dagens nordisk-baltiske ministerkonference i Oslo.

De nordisk-baltiske lande besluttede i dag at samarbejde tættere om digitalisering, Med beslutningen skærper regionen den fælles profil som europæisk frontløber inden for digitalisering. Danmark er allerede helt i front, men med et nyt og stærkere samarbejde vil det give landene en endnu stærkere stemme i EU og internationalt. Og det vil ikke mindst gavne regionens virksomheder.

”Jeg glæder mig over, at vi nu kan styrke det digitale Danmark yderligere ved at arbejde sammen med vores nabolande om digitalisering og innovative løsninger,” udtaler Sophie Løhde, minister for offentlig innovation. ”Et tæt samarbejde om offentlig digitalisering vil skabe bedre sammenhæng mellem vores respektive digitale løsninger i og mellem de nordisk-baltiske lande. Dette er et stærkt udgangspunkt for at fastholde og udbygge regionen som frontløber i EU.”

”Et nordisk-baltisk samarbejde vil være med til styrke regionens indflydelse i EU og være med til at fremme digitaliseringen i et Digitalt Indre Marked,” udtaler Brian Mikkelsen, erhvervsminister. ”Vi vil kunne få en konkurrencemæssig fordel som region, hvis vi synliggør, at vi er en digitaliseret region med en højtuddannet befolkning, virksomheder, der er på forkant med brugen af den nyeste teknologi, har en avanceret it-infrastruktur, der virker, og dermed er et interessant område for entreprenører og udenlandske virksomheder at slå sig ned i.”

Erklæringen fremhæver særligt tre områder for et tættere samarbejde, der alle tager udgangspunkt i EU-samarbejdet:

Ministererklæring og pressemeddelelse fra det norske formandskab kan findes hér:

Yderligere oplysning kan fås hos: