Life science-sektoren har udviklet sig til en dansk styrkeposition, som har stor betydning for vækst og velfærd herhjemme. Men verden forandrer sig hastigt, og den geopolitiske situation stiller større krav til de danske life science-virksomheder.
Det betyder, at der er behov for at skabe stærkere rammer for industrien herhjemme, hvis den skal indfri sit store potentiale.
Pressen inviteres til præsentation af regeringens strategi for life science med erhvervsminister Morten Bødskov, indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.
Der vil være mulighed for bilaterale interviews efter præsentationen.
Tid: Fredag den 1. november kl. 12:30-13.45.
Sted: BioInnovation Institute, Ole Maaløes Vej 3, 2200 København
Tilmelding er nødvendig, og skal ske til presserådgiver Nikolaj Harding på nikhar@em.dk senest d. 31. oktober kl. 16.00.