Hver anden hustand i Danmark er i dag tilmeldt ordningen, som takker nej til de seneste slagtilbud i supermarkedet.
I juni 2020 aftalte et bredt flertal af Folketingets partier at undersøge muligheden for en ny ordning med Ja-tak til reklamer i Danmark. Samtidig blev det aftalt at undersøge fordele og ulemper ved hhv. en Ja-tak- og en Nej-tak-ordning. Undersøgelsen er nu afsluttet.
Erhvervsminister Morten Bødskov:
Det er vigtigt, at Danmark hænger sammen. Og det handler bl.a. om gode indkøbsmuligheder i landdistrikterne. Det er Nej-tak-ordningen med til at støtte op om. For den giver mindre butikker muligheden for at forblive synlige og komme ud med deres tilbud til lokalmiljøet. Vi skal skabe de bedste vilkår for at drive forretning i hele landet. Derfor holder vi fast i Nej-tak-ordningen og støtter på den måde sammenhængskraften og fællesskabet på tværs af landet.
Regeringen har valgt at fastholde den nuværende Nej-tak-ordning, da de forventede miljømæssige fordele ved en Ja-tak-ordning ikke opvejer ulemperne.
Undersøgelsen viser, at især detailhandlen kan blive hårdt ramt af en ny ordning, da særligt mindre butikker ikke vil kunne komme i kontakt med nær så mange kunder, som de kan via trykte reklamer.
Samtidig er det vurderingen, at der er en reel risiko for, at Ja-tak-ordningen ikke vil blive godkendt i EU. Det skyldes, at det bl.a. kræves, at miljøgevinster ved en Ja-tak-ordning skal stå mål med de begrænsninger, ordningen fører med sig, for virksomhederne.
Ifølge undersøgelsen er klimaeffekterne ved en Ja-tak-ordning minimale, og miljøgevinsten i form af mindre papiraffald vil blive mindre over tid som følge af digitalisering af annoncemarkedet. Mængden af trykte reklamer, der omdeles, falder gradvist med ca. 8 pct. hvert år og reklamemængden er faldet fra 3 mia. stk. 2010 til 1,2 mia. stk. i 2021.
Undersøgelsen af muligheden for at indføre en Ja-tak-ordning var en del af initiativerne i ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” fra 2020.