Stor pulje skal styrke Danmark som grøn iværksætternation

Publiceret 29-01-2020

I dag åbner puljen til iværksætterevents, der i år er målrettet de grønne iværksættere. Puljen skal styrke iværksætterkulturen og bidrage til ambitionen om, at Danmark skal være en grøn iværksætternation.

Igen i år kan virksomheder, organisationer og foreninger søge medfinansiering til afholdelse af iværksætterevents. Til forskel fra tidligere år er der i år særligt fokus på grønt iværksætteri og grøn iværksætterkultur. Der kan i årets ansøgningsrunde søges ca. 5,3 mio. kr. til aktiviteter i 2020.

 

Regeringen ønsker med puljen at støtte større iværksætterevents, som kan være med til at styrke iværksætterkulturen og markedsføre Danmark som en grøn iværksætternation.

Erhvervsminister Simon Kollerup:

”Regeringen har som mål at gøre Danmark til en grøn iværksætternation. Derfor er jeg glad for i dag at kunne åbne puljen til iværksætterevents, der i år sætter særligt fokus på bæredygtighed og grønt iværksætteri.”

Fakta

 

  • Ansøgningsfristen er 24. februar 2020 kl. 12:00
  • Støttebeløbet skal være i intervallet 0,1-1,5 mio. kr.
  • Der stilles krav om, at støtten ikke må overstige 50 procent at projektets samlede budget
  • Virksomheder, organisationer og foreninger kan søge puljen
  • Der er afsat i alt 20 mio. kr. til puljen fordelt på årene 2019-2022

 

Kontaktperson: Presserådgiver, Ulrik Scheibye, 91 33 70 17 / ulrsch@em.dk