Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn:
Jeg vil gerne takke for den meget store indsats, Henning Kruse Petersen har udført
som formand for bestyrelsen i Finansiel Stabilitet A/S, hvor han siden november 2008 har løftet en vigtig og tung opgave gennem den finansielle krise.
Jeg ønsker ham held og lykke fremover.
Næstformand i bestyrelsen for Finansiel Stabilitet A/S Jakob Brogaard bliver ny formand, og bestyrelsesmedlem Bent Naur bliver ny næstformand.