Pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet, den 24. august 2001
Forbrugerstyrelsens direktør fratræder
Efter 14 år som direktør for Forbrugerstyrelsen har Niels Erik D. Jensen ønsket nye udfordringer.
Han har takket ja til en spændende opgave som Danmarks faste repræsentant ved OPCW (FN's komité til bekæmpelse af kemiske våben) i Haag fra den 1. september. Endvidere indtræder Niels Erik D. Jensen den 1. maj 2002 også som medlem af komitéens eksekutivråd. Den ledige stilling vil snarest muligt blive slået op. Vicedirektør i Forbrugerstyrelsen Victor Kjær vil blive konstitueret som direktør, indtil en ny direktør kan tiltræde. |