Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 9. juni 2010
Presse-invitation: 12 danske og svenske ministre mødes for at drøfte udviklingen i Øresundsregionen
- Dansk-svensk topmøde i anledning af Øresundsbroens 10 års fødselsdag
Tirsdag, den 15. juni, er der dansk-svensk ministermøde i Limhamn udenfor Malmø i forbindelse med Øresundsbroens 10 års fødselsdag. På dagsordenen er den fortsatte udvikling og integration i Øresundsregionen efter de første ti år med broen.
Der er pressemøde om dagens drøftelser og beslutninger på:
Luftkastellet, Utsiktsvägen 10, Limhamn
Kl. 14.20, tirsdag d. 15. juni 2010
Der indledes med ”minister-familiefoto” kl. 14.20, og pressemødet går i gang umiddelbart efter.
--------
Redaktionen bedes af sikkerhedshensyn tilkendegive til pressekontakten (se til højre på siden) hvem, I sender til pressemødet senest mandag, d. 14. juni kl. 12)
Fra dansk side deltager:
· Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen
· Udenrigsminister Lene Espersen
· Videnskabs- og teknologiminister Charlotte Sahl-Madsen
· Beskæftigelsesminister Inger Støjberg
· Transportminister Hans Chr. Schmidt
· Miljøminister og minister for nordisk samarbejde, Karen Ellemann.
De møder følgende svenske kolleger:
· Nordisk samarbejdsminister og socialforsikringsminister,
Christina Husmark Pehrsson
· Udenrigsminister Carl Bildt
· Infrastrukturminister Aasa Torstensson
· Kommune- og finansminister Mats Odell
· Kulturminister Lena Adelsohn
· Immigrationsminister Tobias Billström.
Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen er sammen med den svenske minister for nordisk samarbejde, Christina Husmark Pehrsson, vært for mødet.