Klima
De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt, at også Økonomi- og Erhvervsministeriet gør en aktiv indsats for at begrænse ministeriets påvirkning af klimaet. Samtidig er Økonomi- og Erhvervsministeriet ministerium for erhvervslivets klimaansvar og har derfor en særlig forpligtigelse til at fremstå som et godt eksempel og have overblik over egne CO2 udledninger og dermed have det nødvendige grundlag for aktivt at nedbringe ministeriets CO2 udledning. Derfor vil Økonomi- og Erhvervsministeriet fokusere på at få nedbragt ministeriets ressource- og energiforbrug mest muligt, under hensyntagen til ministeriets muligheder for en effektiv opgavevaretagelse.
|
|
|
|