Søsikkerhed kommer højt på dagsordenen, når Danmark er vært for et verdensomspændende møde i sikkerhedskomiteen i FNs søfartsorganisation, IMO, 3.-12. oktober i Bella-Center, København.
Netop den komite har stor interesse for Danmark, da den blandt andet beskæftiger sig med en række områder, som Danmark prioriterer højt, for eksempel:
Pirateri, hvor Danmark fortsat arbejder aktivt for at fastholde den internationale fokus på problemet samt støtter bestræbelserne mod pirateri.
Promillegrænser, hvor Danmark arbejder for at indføre internationalt bindende regler.
Sikring mod kæntring ved brandslukning, hvor Danmark foranlediget af forliset af passagerskibet AL-SALAM BOCCACCIO 98 i Rødehavet i foråret 2006, har foreslået en hurtig internationalisering af et dansk særkrav om skråtstillede lænseriste på vogndækket.
Støj, hvor Danmark arbejder for, at de danske særregler om støjgrænser i alt væsentligt gøres internationalt gældende – både for at forbedre arbejdsmiljøet om bord og sikkerheden generelt.
Pressen inviteres til at deltage i åbningen og i de efterfølgende møder i plenum.
Mødet åbner onsdag den 3. oktober kl. 9.30 i Bella Center, Center Boulevard 5, 2300 København S (Indgang Øst), hvor blandt andre Bendt Bendtsen vil tale.
For at følge åbningen og møderne skal journalister være akkrediteret hos IMO. Venligst kontakt Henriette Bytoft Flügge på tlf. 3917 4533.